Tænketanken

Onsdag den 22. marts

Tænketanken er stedet, hvor vi i fællesskab og gennem workshops snakker om og finder løsninger på forskellige problemstillinger.

Her kan du blive inspireret og sparre med andre, der også planlægger møder, konferencer og events. Bliv en del af netværket og få værktøjer til dit arbejde.

Hovedtemaet i år er Væredygtighed, og med udgangspunkt i dette har vi skabt et program på Tænketanken, hvor der arbejdes med vinkler af Væredygtighed, for den enkelte medarbejder.

Der er tre sessioner om formiddagen og tre sessioner om eftermiddagen, så du kan sagtens nå både at snakke med udstillere, høre foredrag og deltage i workshops.

BO KRÜGER

International anerkendt og prisvindende mødedesigner, moderator og foredragsholder.

Bo Krüger bruger sin viden fra psykologi, ledelse, film og teater til at hjælpe sine kunder med at skabe mere engagerende, lærerige og netværksskabende møder og konferencer. Han er desuden optaget af hvordan folk i mødebranchen kan blive bedre til håndtere og navigere i den vilde uforudsigelige verden vi lever i.

Tænketanken faciliteres af Bo Krüger, der sammen med andre interessenter fra branchen kigger nærmere ind i emnet.

 

WORKSHOPS - TÆNKETANKEN


 

Hvem går du til når du har brug for sparring? – Gør som Pernille

Kl. 9.30 og 13.00

Alt for mange der arbejder med planlægning og indkøb af møder, konferencer og events, oplever at de står alene med opgaverne.

Det kan være stressende og svært at løse opgaven tilfredsstillende, men det kan også give en følelse af at være alene pga. mangel på gode kollegaer at sparre, hygge og grine med.

I denne session taler vi om, hvad man kan gøre for at ændre på det.

Som mødeplanlægger er du katalysator for udviklingen af møde- og eventbranchen

Kl. 11.00 og 14.20

Hvad er vigtigst, når du skal planlægge og eksekvere det næste møde eller event? At AV spiller? Buffeten står skarpt? Kaffe på kanden? Kuglepenne og blokke nok?

Alt sammen er vigtige, men lavpraktiske elementer, og i sidste ende mener vi, at én faktor er vigtigere end alle andre: Mennesker - folkene bag det hele. OS, som tegner branchen og får det hele til at ske bag skærmen, fra kulissen og midt ude blandt kunderne.

Med afsæt i gode erfaringer fra Bellagroup drøfter vi i denne session, hvordan vi sætter menneskerne i centrum af hver eneste opgave. På den måde sikrer og videreudvikler vi teamspirit og handlekraft i en omskiftelig branche, hvor der pt. er ekstra stor rift om de mest talentfulde hoveder og hænder.

Vi kommer bl.a. omkring:

  • Hvordan mødebranchens tilgang til klassiske processer og -vaner må kastes op i luften for at kunne gribes som bedre arbejdsmetoder, opdaterede systemer og øget arbejdsglæde
  • Behovet for at tænke inklusion og diversitet ind i rekrutteringsinitiativer på alle niveauer, sådan at møde- og eventbranchen i højere grad afspejler verden og kunderne omkring os

Bliv gaffa genial - Lær at redde dig ud af en hvilken som helst uforudset situation

Kl. 12.30 og 15.00

De fleste der arbejder med planlægning af møder, konferencer og events elsker strukturer, planer og styr på detaljerne. Men hvad gør vi, når planerne ikke holder?

Planerne holder sjældent i denne vilde uforudsigelige verden vi lever i. Internettet kan gå ned, keynote speakeren bliver syg og en flystrejke forsinker halvdelen af deltagerne. Hvad gør du så?

I denne session lærer du om improvisationens grundprincipper, så du kan redde dig ud af, en hvilken som helst uforudset situation.

Sponsorer