Scenen

Onsdag den 23. marts

Programmet opdateres løbende.

 

Konferencier: 

Morten Resen

Morten Resen er kendt som morgenfrisk TV-vært på Go’ Morgen Danmark. Han er en humørspreder, der efterlader publikum med et smil på læben, der gør, at vi trygt lader ham styre slagets gang på scenen. Dagen byder både på præsentationer, interviews og en række små overraskelser.

 

Kl. 10.00 - 10.45

Anders Bjørk

- Bliv bedre til at møde forandringer

Anders Bjørk er en utrolig populær og inspirerende foredragsholder, og har holdt arrangementer for flere tusinde ledere og medarbejdere igennem årerne. Anders er optaget af, hvordan vi fungerer, udvikler, tilpasser og omstiller os som mennesker. Som foredragsholder og forandringsvejleder tager Anders derfor udgangspunkt i sine kunders unikke situation. Han har en humoristisk vinkel på de markante forskelligheder, ledere og medarbejdere har. Formålet er ikke blot at gøre den enkelte deltager bedre til at møde og håndtere forandringer, men også at få afdelingen eller organisationen til at tage et fælles ansvar – med respekt for hinandens forskelligheder.

Kl. 11.15 - 12.00

Pia Callesen

- Lev mere, tænk mindre          

I sit højaktuelle og tankevækkende foredrag fortæller psykolog og certificeret og autoriseret specialist i psykoterapi, Pia Callesen, hvordan man selv kan opnå mere mentalt overskud. Pia Callesen er en dygtig formidler, der, med afsæt i egen og andres nyeste forskning, forklarer effekten af metakognitiv terapi og giver gode råd til alment interesserede såvel som fagprofessionelle.                  

Kl. 13.15 - 14.00

Lars Christiansen

- Motivation og livsglæde

Hele Danmarks håndboldekspert Lars Christiansens foredrag er præget af stort engagement og høj underholdningsværdi. De er inspirerende for mennesker – uanset hvor i livet de er. Her er virkelig tale om en karismatisk profil, der formår at bringe erkendelse og tro frem hos sine deltagere. Lars Christiansens foredrag hører til slagsen, der fremkalder store grin. 

Kl. 14.30 - 15.15

Anne Glad

- Trends og tendenser, hvad rører sig efter Corona

Anne Glad har flere års erfaring i reklamebranchen, og er som livsstilsekspert en mester i at analysere danskernes liv. Anne Glads foredrag er underholdende, tankevækkende og inspirerende i forhold til marked, målgruppe og udfordringer. Hun leverer skarpe iagttagelser, men er heller ikke bange for at involvere sig selv.